Om Jenner Analytics

I dag er det svært at forestille sig, hvor frygtede kopperne var. I 1700-tallet dræbte de anslået 400.000 mennesker i Europa hvert år, og i byer som London var de en almindelig børnesygdom. Mellem 20 og 60 procent af de smittede døde; blandt spædbørn nærmede dødeligheden sig 80 procent i London og 98 procent i Berlin. De fleste overlevende fik vansirende ar, og kopper forårsagede omkring en tredjedel af al blindhed. Endnu i 1900-tallet, før sygdommen blev udryddet, dræbte den anslået 250-500 millioner mennesker.

Den bedste beskyttelse, man havde, var variolation: at smitte et raskt menneske med vilje med materiale fra en koppepustel, hvilket som regel var langt mindre dødeligt end at blive smittet naturligt. Jenner blev selv varioleret som dreng på omkring otte år, en oplevelse, der siges at have præget hans helbred resten af livet. Variolation var langtfra ufarlig: omkring 1-3 procent af de behandlede døde, og de kunne give kopperne videre og starte nye udbrud.

Andre, som landmanden Benjamin Jesty i 1774, havde allerede brugt kokopper til at beskytte deres familier. Jenners varige bidrag var at sætte idéen på prøve. Nogle uger efter at have podet James Phipps med kokopper udsatte han drengen for koppemateriale, og der fulgte ingen sygdom. Han gentog forsøget på flere personer og udgav, da Royal Society afviste hans første rapport i 1797, selv 23 tilfælde i sin Inquiry fra 1798: tidlig, omhyggelig og systematisk afprøvning, der viste, at vaccination virkede og var langt sikrere end variolation.

Det bevis gjorde udslaget. I 1800 var vaccinationen nået til de fleste europæiske lande, og i 1840 forbød Storbritannien variolation og tilbød vaccination gratis. Vaccinationen blev siden en afgørende del af den indsats, der til sidst befriede verden for kopper.